Få fagfolkene med
Forsøg ikke at fuske det sammen selv, så virker det klodset. Før samtaler med skabere, og kom frem til et flot produkt sammen. At opfinde den dybe tallerken på noget, du ikke har forstand på, bør du ikke ville.
Da Pascal van Wessel og Melanie Zierse begyndte i provinsen Noord-Holland i 2020, stod "podcast" øverst på listen over nye ting at prøve. Intet format, ingen erfaring, men et klart spørgsmål: Hvordan gør man tydeligt, hvad en provins egentlig laver, og på en måde, der er sjov? Svaret blev Jouw Noord-Holland (Dit Noord-Holland). To sæsoner senere taler tallene for sig selv.

"Hvis du lægger tid og opmærksomhed i det, er det en virkelig fin måde at gøre komplicerede emner tilgængelige på, og at komme tættere på indbyggerne."Melanie Zierse, redaktør i provinsen Noord-Holland
Mange ved ikke rigtig, hvad en provins egentlig laver. Det er et kommunikationsproblem, og præcis det problem, Pascal og Melanie ville løse. Ikke med en brochure eller en pressemeddelelse, men med en kanal, der gør komplicerede emner tilgængelige: natur, økonomi, kultur, klima, teknik og trafik.
Oveni kom en anden ambition: at nå en yngre målgruppe, end provinsen var vant til. Og en tredje realitet: De begyndte fra bunden. Intet eksisterende format, ingen podcasterfaring, men masser af entusiasme i redaktionen og kommunikationsafdelingen.
"Når jeg fortæller, at jeg arbejder i provinsen, ved folk ofte ikke rigtig, hvad en provins egentlig laver. Et af vores mål var at gøre det tydeligt på en sjov måde, hvilke emner vi beskæftiger os med."
Melanie Zierse
Det begyndte med en stor brainstorm med hele redaktionen: Hvad findes der i podcastverdenen, og hvad passer til det, provinsen vil fortælle? Ud af det valgte et lille team på to-tre personer retningen. Derefter blev der brainstormet videre i par, om emner, mål og målgruppe.
Da idéen var konkret, kontaktede provinsen tre podcastbureauer for en samtale og et tilbud baseret på én sæson på ti episoder. Med den valgte skaber blev tre formater gennemgået, en historisk podcast, en fremtidspodcast om 2050 og det endelige koncept: ét legende spørgsmål pr. episode, besvaret ved hjælp af kolleger og indbyggere.
Formatet er smart skruet sammen. Hver episode handler om ét centralt spørgsmål, cirka halvdelen indsendt af indbyggerne. Vært Rolien finder svaret gennem en samtale med en kollega fra provinsen og en eller flere indbyggere. Til sidst i episoden, efter omkring 12 til 15 minutter, er spørgsmålet besvaret, og det er samtidig titlen. Den allerførste episode: "Hvordan ved en ræv, hvor den skal krydse motorvejen?"
Redaktionen står for hele forberedelsen selv: finde på spørgsmål, udarbejde underspørgsmål, kontakte de rette kolleger og indbyggere. Skaberen Sander de Heer klipper optagelserne med kendingsmelodi; redaktionen giver én feedbackrunde, og derefter går den endelige version online. Gennemløbstid: cirka fire uger pr. episode, fra briefing til promovering.
To sæsoner med ti episoder gav hårde tal, og et par overraskelser.
Podcasten nåede 33.000 downloads og 8.000 unikke lyttere (unikke IP-adresser). Men den største overraskelse var sidegevinsten: Den særlige podcastside på provinsens egen hjemmeside trak 12.000 unikke besøgende. Den side præsterer så godt, at podcasten bliver hørt bedre dér end via de store apps, et eksperiment med at sende lytterne direkte til Spotify gav tværtimod færre klik.
Provinsen fik også lavet en undersøgelse blandt 220 indbyggere. Den viste: 39 % ville helt sikkert eller sandsynligvis høre flere episoder, 29 % ville dele podcasten, og 25 % ville abonnere. Det fineste resultat lå i billedet, folk dannede sig: Omtrent en tredjedel havde fået et mere positivt billede af provinsen efter at have lyttet.
"Vores podcastside har virkelig en merværdi. Vi har hele tiden forbedret den, og det er netop dér, podcasten bliver hørt godt."
Pascal van Wessel
Regelmæssighed er fundamentet. Hver episode udkommer på en fast dag, med to ugers mellemrum, så lytterne ved, hvornår den næste kommer. Til hver udgivelse hører en nyhed på den egne hjemmeside, efterfulgt af deling på X (Twitter), Facebook, Instagram og LinkedIn. På Facebook og Instagram bliver der desuden promoveret betalt, og netop Facebook viser sig at give langt den meste trafik.
Reaktionerne er overvejende positive, selvom det afhænger af emnet. En episode om vindmøller trak straks snesevis af kommentarer, ikke altid om selve episoden, men om temaet. Et velkendt fænomen for al offentlig kommunikation: Kanalen virker, også når samtalen nogle gange drejer sig om noget andet.
Jouw Noord-Holland viser præcis, hvor Springcast gør forskellen for offentlige organisationer: en egen, genkendelig podcastside, der fastholder lytterne bedre end en omdirigering til Spotify, plus de analytics, der dokumenterer downloads, unikke lyttere og lytteadfærd, de tal, du har brug for til internt at retfærdiggøre budget og effekt.
For en offentlig organisation tæller det desuden, at data er hostet i EU og GDPR-sikret, og at en tilgængelig webafspiller tager alle med. Det er præcis det, Springcast-platformen til offentlig sektor er bygget til.
Bør man have sin egen podcasthjemmeside? Hos os er det et rungende ja.
Forsøg ikke at fuske det sammen selv, så virker det klodset. Før samtaler med skabere, og kom frem til et flot produkt sammen. At opfinde den dybe tallerken på noget, du ikke har forstand på, bør du ikke ville.
En podcast er en proces, ikke en idé, du har live i næste uge. At tage sig tid, og inddrage gode folk, der tager dig med på "sådan griber du det an", har ifølge Pascal direkte bidraget til formatets succes.
"At opfinde den dybe tallerken på noget, du ikke har forstand på, bør du ikke ville. Så skal du bare hyre fagfolk til det."
Pascal van Wessel
Uanset om du vil gøre emner tilgængelige, nå en yngre målgruppe eller dele viden internt, Springcast leverer platformen: hostet i EU, GDPR-sikret, med din egen podcastside og de analytics, der viser din effekt. Du leverer historierne. Vi gør dem mulige.